Om os

Musikturnéteatret Elantorí blev stiftet i 2006 af skuespiller Anne Marie Pock-Steen og organist Else-Marie Kristoffersen med forestillingen Sorrig og Glæde. Sorrig og Glæde spiller nu på 10 år. Vi har spillet den for tusindvis af børn over hele landet, og den er stadig teatrets mest spillede forestilling. Vi har med Sorrig og Glæde ønsket at præsentere kirkens rum, kunsten i kirken og kirkens prægtige instrument, orglet for børn på en anderledes måde. Og dette er blevet den røde tråd gennem alle vores forestillinger: at kirken, kunsten og vores fælles fortællinger skal være tilgængelig for alle – uanset alder og forudsætninger. Vi samarbejder med dygtige kunstnere! Det kan du læse mere om herunder og på de enkelte sider hvor vores 4 forestillinger præsenteres.

_AML2260A.jpg

Anne Marie Pock-Steen er uddannet skuespiller fra skuespillerskolen v/ Odense Teater i 1991. Efter fem gode år som ensemblespiller på landsdelscenen i Odense, drog hun mod freelancelivet i København. Her var hun i flere år tilknyttet det Kgl. Teater. Derudover har hun haft engagementer på bl.a.Caféteatret, Folketeatret, Privatteatret og Bådteatret. Sorrig og Glæde var hendes debut som manuskriptforfatter og hun har siden skrevet alle teatrets manuskripter.

Else-Marie Kristoffersen er uddannet på Det jyske Musikkonservatorium med en Diplomeksamen 1995 og Solistklasseksamen 1997. Derud over har hun studeret hos Gaston Laitaize, Paris på Conservatorie National de Région de Saint Maur 1987-89, David Sanger, England 1996 og Andrés Cea, Sevilla 2015. Else-Marie har været ansat blandt andet som organistassistent ved Holmens kirke, og er nu ansat som organist ved Fredensborg Slotskirke og Asminderød kirke. Hun spiller koncerter over hele landet både som solist og akkompagnatør.

joachim knop min egen.jpg

Joachim Knop medvirker i Carl Nielsen forestillingen Min Egen Kære Ven! Joachim er uddannet operasanger fra Operaakademiet, København, 2000. I den klassiske genre har han slået sit navn fast som bl.a Ping i Turandot, Schaunard i La Boheme og Papageno i Tryllefløjten. Udover at være klassisk sanger er han også en fremragende skuespiller. Han er kendt over hele landet for en lang række opgaver på tv og film, bla. Drengene fra Skt. Petri, Min søsters børn og Anja og Viktor.

 

 

 

 

Frank Gundersen har instrueret og medvirker i David. Frank er frank.jpguddannet skuepiller fra Odense Teaters Skuespillerskole i 1991. Han arbejder både som skuespiller, instruktør og underviser samt med kommunikationstræning. Frank har medvirket i ca. 50 forskellige teaterforestillinger på div. scener landet over. Han har været en del af det faste ensemble både på Odense Teater og Ålborg Teater. Udover sit kunstneriske virke har Frank været studieleder på Det Danske Musikakademi i fra 2005 til 2007.

 

 

 

Teis Beyer.JPGTeis Beyer medvirker i David og 2000 år på 60 minutter. Teis er uddannet fra Skuespillerskolen v/Odense teater 1990. Teis har lige siden han blev færdig som skuespiller arbejdet med kommunikation i bred forstand. Han har arbejdet som radiojournalist for DR og komponistforeningen og har arbejdet med interaktivt teater. Teis er udover konsulent og interaktiv skuespiller – også researcher, manuskriptudvikler og instruktør og har stiftet Absolut Forum. Sidst – men ikke mindst – er Teis uddannet dukkefører i Hannover, Tyskland, 2003